Aktiviteter sommeren 2018
Gudum Folkedanserforening
Vi har altid sangbogen med og får kaffe sammen. Hvor intet andet er skrevet, starter vi kl. 19.00.
Torsdag den 8. marts, kl. 19-20: Kongensgaard Efterskole har forespurgt, om vi vil komme og danse med deres elever.
Henning og Egon deltager. Så alle som har tid og lyst: mød op og dans sammen med eleverne!
Tirsdag den 17. april: Vi mødes på havnen i Lemvig. Gåtur og derefter besøg i Kirkens Korshærs Genbrug. Kirsten Nybo er vært ved en kop kaffe, og der bages et par kager. som vi tager med.
Tirsdag den 22. maj: Vi mødes ved Mads’s eng, Gjelleroddevej 14-16. Drej ind ved privat vej. Når vi har været ude at gå, holder vi pølsegilde. Kirsten og Henning kender stedet. Pris: 30 kr. for pølser, brød og kage. Medbring selv kaffe/the og kop.
Tirsdag den 12 juni: Anton byder på markvandring og Else på kaffe. Vi ses på Saugmandsvej 42, Fabjerg.
Torsdag den 21 juni: Midsommerfest i Østerbo, Nr. Nissum. Der danses i dragter. Vi mødes i Østcentret og øver lidt. Derefter dans i Østerbo. Vi får kaffe m.m. i Østcentret. Derefter synger og danser vi lidt mere.
Tirsdag den 3. juli: Besøge hospitalsbunkeren i skoven ved Rom Flyveplads, Ringkøbingvej. Se skiltning. Kaja sørger for rundvisning i området. Betty og Vagn giver kaffe bagefter i haven i Grummesgårdparken 5, Nr Nissum.
Søndag den 8. juli: Danse i dragter på Gjellergård i anledning af deres jubilæum. Egon leder dansen og Henning spiller for. Vi skulle gerne være mindst en kvadrille i dragter til at danse. Betty modtager tilsagn om at danse. Adresse Gjellergård: Gjelleroddevej 163, 7620 Lemvig
Tirsdag den 28. august, kl. 19.00: Høstfest Gjellergård: Henning og Egon er med igen. De, som har mulighed for at være med i dragter, kan tilmelde sig til Betty.
Folkedansestart tirsdag den 25. september.